Ny herretøjsforretning på Frederiksberg
Kæresteparret Pernille Vesterled og Jonas Sand Kristensen mente, at der manglede en lækker herretøjsforretning på Frederiksberg.
Butikken er indrettet i et nordisk og enkelt design, og det tøj, man kan finde i forretningen, er også dansk.
- Vi synes, at der manglede noget for mænd her på Frederiksberg, hvor der kun er få herretøjsbutikker i forvejen, siger Jonas Sand Kristensen, der tidligere har været butikschef i en modebutik på Fisketorvet.
Pernille Vesterled er uddannet i kommunikation og vil stå for den del af forretningen, men hun vil også være i butikken.